Lidt om racen
 

        

Altid glad må være hovedoverskriften på beskrivelsen af mopsen. De knytter sig stærkt til mennesker omkring dem og kommer der en fremmed forbi, bliver han/hun også overøst med kærlighed fra mopsen. Den bliver hurtigt alle børns yngling da den ikke kan få nok af kys og kram og den er samtidig robust nok til lidt ”vilde” lege.

Mopsen er en meget social race, så hvis man anskaffer sig en mops, anskaffer man sig samtidig en fast skygge. Lige meget hvor tungt den sover så vil den rejse sig og følge dig i dine hæle, hvor du end går, for den vil helst være sammen med dig hele tiden og den vil samtidig helst ikke gå glip af noget som helst.

Mopsen elsker at gå tur. Den trækker sjældent i snoren, men går glad ved din side, mens den kigger kærligt og glad op på dig. Det er bare en fornøjelse at gå tur. En af vores mopsepiger har fået den skøre ide ligesom hunden Vaks fra Anders And. Hun MÅ bare prøve at fange et bilhjul, når en bil kører forbi. En ret farlig idé, som man ser hos nogle hunde, så hav altid din mops i line, når i går tur hvor der er trafik. En ung mops fra vores opdræt, mistede desværre livet pga dette.

Mopsen går fint i spænd med andre dyr. Måske på grund af deres venlige sind. De elsker at ligge i sofaen/sengen så den kan være ved siden af dig hele tiden, får den ikke lov til det, bliver den faktisk ”ked” og her vil jeg faktisk påstå noget, som andre måske vil ryste på hovedet af, men mopsen kan faktisk græde. Hvis et familiemedlem har været længe væk, kan den sidde og kigge længselsfuldt ud af vinduet, mens den ”snøfter” og tårerne gør kinderne våde. Dog er der nogen få hunde der misforstår situationen, hvis mopsen pludselig kommer med en "grynten" - den anden hund tror fejlagtigt at mopsen knurre, så her skal man være opmærksom. Terrier er nok den dårligste kombination med mops.

Man kan måske spørge sig selv om mopsen slet ikke har nogen negative sider og jo det har den. Den er nemlig noget så grusomt madglad. Den vil hoppe på tungen for en lille ”snack”. Når man selv sidder og spiser er man sikker på to store øjne der følger ens mindste bevægelser, for der kunne jo falde en krumme på gulvet.

Mopsen fælder normalt ikke som mange andre racer – nemlig en gang forår og en gang efterår. Mopsen har en tendens til at små-fælde hele året. Så hvis hundehår kan blive et problem, så bør man vælge en anden race. Det skal lige nævnes at sorte mops ikke fælder som de fawn – fordi sorte mops ikke har underuld (dette afhænger dog af flere ting, bla. hvor meget fawn der er i linjerne). Men der er en løsning på alt dette "negative", for hvis man fodre BARF i stedet for almindeligt tørfoder, så vil fældningen nedsættes med over 50%, ingen tørre næser som skal smøres og 100 andre fordele.

Der er desværre mange fordomme om racen. Bla. tror mange at en mops ikke behøver motion. Men lad os slå fast at ALLE hunde har brug for motion. Selvfølgelig i forskellig grad. Mopsen har lige så meget krav på at komme ud og løbe, snuse og opleve, som andre racer. Den kan sagtens gå flere kilometer ture - den skal bare vænnes til det som alle andre.